Om Mette Andersen

  

 

Det unikke du får hos Mette Andersen er den særlige kombination af hendes faglige og personlige kompetencer, som giver dig den opløftende og fremadrettede støtte, hvor dine udfordringer kan transformeres til nye muligheder. 

 

Som civilingeniør trækker Mette Andersen på hendes analytiske og logiske tankegang, og forener dette med hendes palette af uddannelser indenfor personlig udvikling og ikke mindst hendes særlig sensitive, åbne, og rummelige tilgang til alle livets aspekter.   

 

Her går videnskab og spiritualitet naturligt hånd i hånd

 

Jeg har en udpræget analytisk og logisk tankegang, og dette kombinerer jeg med min stærke intuition. 

Som særligt sensitiv, introvert og med en IQ i den højere ende af skalaen har det altid været naturligt for mig lynhurtigt at fornemme hvad andre omkring mig har brug for, og intuitivt at ”vide” noget om folk ved blot at se på dem. 

 

Som resultat af dette lytter jeg ikke blot til det du siger, men også til hele dig. Og ser hurtigt muligheder og potentiale.

  

Det er det jeg er skarp til…

 

..og Det er det du får her

 

Jeg hører dig, og “ser” dig, uanset hvad du siger.

Jeg ser hurtigt gennem diverse lag og tillærte mønstre og ind til din kerne.

Dit autentiske potentiale.

Den du er.

 

 

Her fra hjælper jeg dig, med selv at se hele dig, og du får redskaber til at udforske, dyrke og udfolde dit sande potentiale.

 

Så du får mere lethed, fokus og glæde i dit liv

 

Min rejse

 

Nutidens liv kører ofte i et hurtigt tempo, og man kan miste sig selv i ræset.

 

Min egen personlige livsrejse har budt på mange udfordringer og snoede veje før jeg fandt min indre ro og balancen mellem min videnskabelige og min mere spirituelle side.

Et af vendepunkterne for mig var da det gik op for mig, at jeg kunne gøre noget andet end det hidtil ”normale”, som jeg havde lært at vælge, og var kørt fast i.

Med hjælp fra en Psykospirituel vejleder genfandt jeg min indre kerne, og min evne til at mærke, lytte til og følge min intuition. Dette satte gang i en rejse, som bl.a. førte til nye uddannelser, indsigter og muligheder der åbnede sig for mig.

Jeg lever nu mit liv med lethed, fokus og glæde.

Og jeg arbejder med det jeg brænder for, nemlig at hjælpe dig som kvinde 40+ med at få kontakt til din intuition, og lære at lytte til den, og handle på det du har brug for.

Så det helt naturligt giver dig mere energi og handlekraft til at gøre det som gør dig glad.

 

Og så du som resultat får mere lethed, fokus og glæde i dit liv

  

Personligt om Mette Andersen

 

Fordybelse, kreativitet og dyb ro har altid været en del af mig.

 

Jeg arbejder åbent, ærligt, direkte men empatisk, og med sund fornuft. Og jeg tager ikke mig selv for højtideligt.

Jeg tilstræber en facadefri og tryg atmosfære, hvor humor og latter er en naturlig del af sessionerne.

 

Det er vigtigt for mig at du bliver klædt på til at bringe din nyfundne viden om dig selv ud i praksis i din hverdag. Så du får en blivende og voksende positiv effekt ud af dit selvudviklingsarbejde

 

 

 

 

Fagligt

 

Civilingeniør
Tankefeltterapeut
Psykospirituel vejleder
5D-Ascension guide
Reikihealer
Access Bars behandler
Klangmassør og klanghealer
Meditationslærer og underviser i mindfulness og åndedrætsteknik.
Indledende Metakognitiv Terapi
Indledende kurser i Zen-Shiatsu massage og Bowtechbehandling.