Til Dig

Hvordan er DIN vejrtrækning?

 

TJEK dig selv med denne øvelse!

 

Mange ubalancer og spændinger i kroppen er følger af en ineffektiv vejrtrækning.

Det er en slags ond cirkel, der kan brydes ved at du lærer at trække vejret optimalt igen.

 

Ofte går det ud over kvaliteten af din vejrtrækning hvis du er stresset gennem længere tid, og din krop konstant er anspændt.

 

En god kvalitetsvejrtrækning skaber energi og lethed i kroppen, og dermed også mentalt overskud.

 

ØVELSE – Tjek din vejrtrækning

 

GØR SÅDAN:

Sæt dig på en stol, ret ryggen og sæt fødderne i gulvet.

Læg den ene hånd øverst på brystet og den anden øverst på maven.

Træk vejret helt almindeligt som du plejer, uden at tænke over det.

Observer nu i dine hænder om der er bevægelse. Mærk først efter i den ene hånd og så den anden. Hvor er der bevægelse?

Ved en sund vejrtrækning bør du mærke størst bevægelse i hånden på maven og en mindre bevægelse i hånden på brystet.

Hvis du kun mærker bevægelse i den hånd du har på brystet kan din vejrtrækning formodentlig optimeres, og du kan have glæde af at udføre øvelsen her nedenfor – Forbedring af din vejrtrækning.

 

 

Øvelse – Forbedring af din vejrtrækning

GØR SÅDAN:

Sæt dig på en stol, ret ryggen og sæt fødderne i gulvet.

Følg og styr bevidst din vejrtrækning. På din indånding arbejder du  på at få luften helt ned i maven, så din mave bevæger sig ud, og på din udånding arbejder du på at få maven til at bevæge sig ind igen.

Overdriv gerne lidt, så du måske ligefrem spiler maven lidt ud på din indånding, og trækker den lidt ind på din udånding.

Når du har fundet fidusen, så gentag med stille og rolige dybe ind- og udåndinger 8-10 gange.

Gentag så den første øvelse Tjek din vejrtrækning, og se om ikke der er sket en forbedring.

Øvelsen Forbedring af din vejrtrækning kan du med fordel lave dagligt, gerne morgen og aften for at få en mere varig effekt.

 

Rigtig god fornøjelse.

 

Kærlig hilsen

Mette Andersen

 


Dit helende åndedræt 2 timers workshop

Læs mere her >>

 

Også som forløb over 4 gange med start 3/9. Læs mere her >>


Stressfri sommer!

3 uger online for blot 195 kr!

 

Stress & Åndedrættet

3-ugers online kursus Stress & Åndedrættet – Afstress krop og sind med enkle vejrtrækningsøvelser

Her får hver uge en ny øvelse der er let at integrere i hverdagen.

Inklusiv lydfiler hvor Mette Andersen fra Zenspiration guider dig gennem øvelserne.

Slip stresssymptomer og få en afspændt krop med mere energi til at gøre det der gør dig glad.

Start når det passer dig. Se mere her >>


 

Stress & Åndedrættet – individuelt forløb

Vil du læse mere om Zenspirations Stress og Åndedrættet – Stressfri krop individuelt forløb kan du tjekke det her >>